Besætningen
Alle dyr er stambogsførte og registreret i gederegistreringen.
I perioden 1. maj til 1. november går dyrene ude på græs.
Gederne og gimmerne går hjemme ved ejendommen, hvor vi har flere folde at skifte imellem. Bukkene og ungbukkene går på bukkefold et stykke herfra, hvor vi tilser dem flere gange dagligt.
I stalden har vi store enkeltbokse, som kan opdeles efter behov. Her læmmer gederne i januar måned og bliver lukket på stald omkring 1. november. Kiddene fravænnes når de er 3 mdr.
I laden går ungdyrene, hvor vi har store fællesbokse til både gimmere og ungbukke.
Året rundt lever dyrene i en eller anden form af græs, enten naturligt - direkte fra marken - eller tørret som hø eller i ensileret form.
Ordentligt avlsarbejde kræver meget arbejde - grundigt arbejde.
Vort mål er at kunne avle og sælge avlsdyr, der lever op til racens standard og avlsmål
Besætningens afstamningsmæssige spredning gør os leveringsdygtige af avlsmateriale til alle landets Boeravlere.
Alle avlsdyr over to år bliver hvert år Lineærkåret.
Lineærkåring er en objektiv beskrivelse af dyrenes eksteriør. Herefter kan dyrene samlignes med dyr fra andre besætninger.